Nakskov Revyen er gået konkurs
Nakskov Revyen er gået konkurs og derfor kommer der ikke revy.
Bestyrelsen bag Nakskov Revyen FMBA må desværre meddele at den af økonomiske årsager er gået konkurs og desværre må lukke.
”Da Nakskov Revyen FMBA er under konkursbehandling, kan vi desværre ikke svare på yderligere spørgsmål herom. Dog er det noget jeg er dybt ked af” Fortæller Thomas Findval Sølvskov, der stiftede revyen i 2021 og var frontperson og revydirektør for Nakskov Revyen.
Bestyrelsen bag Nakskov Revyen vil dog gerne takke alle, uden undtagelse, for den støtte og opbakning, som de har fået de 3 år revyen spillede. Det være sig publikum, sponsorer, samarbejdspartnere, mediepartnere, ansatte, alle de frivillige og Hotel Harmonien.
Nykøbing Falster Revyen rækker hånden frem og tilbyder at:
De kunder som har købt billet til Nakskov Revyen 2025 har mulighed for at få byttet deres billet til sommerrevyen i Nykøbing Falster Revyen.
Alle de berørte kunder vil modtage en mail og er man interesseret i at tage imod det tilbud, skal man kontakte Nykøbing Falster Revyens billetkontor på tlf. 88 53 48 00.
Ombytningen gælder kun selve revybilletten. Ønsker man spisning inden forestillingen i Nykøbing Falster Revyen, skal dette tilkøbes udover.
„Det er jo altid kedeligt når kollegaer må opgive deres projekt og vi ved at Thomas har knoklet for projektet. Samtidig har vi også respekt for at man trods alt stopper i tide.
Vi er af den overbevisning af de kunder som havde glædet sig til en revytur ikke skal snydes for en herlig revyoplevelse, derfor tilbyder vi helt ekstra ordinært til Nakskov Revyens kunder, som allerede havde sikret sig en billet.
Vi ønsker blot at hjælpe i denne situation, som ingen har ønsket, og ønsker Thomas alt muligt held og lykke i fremtiden” udtaler Mickey Pless, direktør Nykøbing Falster Revyen.
”Dem som det berører, vil få direkte besked inden d. 1. marts 2025, så derfor skal man ikke foretage sig noget” Udtaler Thomas Findval Sølvskov.
Spørgsmål kan sendes til advokat
Skifteretten har udpeget advokat Kristian Gustav Andersson som kurator. Spørgsmål kan sendes til advokat Alexander Birch Christiansen på alexander.christiansen@schjodt.com.
Krav i konkursboet kan anmeldes her: https://kreditor.schjodt.com/